tirsdag den 27. maj 2014

1. og 2. klasserne har arbejdet med Stopmotion



I stopmotion kan man lave små film ved at tage rigtigt mange billeder. Ting kan komme til at bevæge sig. Man kan lægge lyd på og redigere. Det er sjovt. Både 1. og 2. klasses mediepatrulje kan lære dig det, hvis du vil.


mandag den 19. maj 2014

2. klasserne har undersøgt den sejeste kort-app

2.a og c har fundet mange fantastiske funktioner i kort-app'en på iPaden. Der er indbygget kompas, spionfunktion, GPS og vejviser med både tog og bus, bil og gå-ben.

mandag den 28. april 2014

5.a og 5.c en tur rundt på bloggen

5. klasserne har i dag lært elevbloggen grundigt at kende. Ved fremlæggelsen har de fortalt deres klassekammerater om links, der er gode til undervisningen eller kan bruges hjemme.

mandag den 21. april 2014

IntoWords på iPad i 3. klasserne


3. klasserne har i denne uge mødt IntoWords. Programmet, der kan læse tekster højt - både egne og andres tekster.
Du kan selv prøve programmet her eller hente app'en IntoWords til din iPad. Den er gratis og kan bruges af alle i Gladsaxe Kommune med Uni-Login.

onsdag den 2. april 2014

4.c har mødt IntoWords

4.c har prøvet tre ting i app'en IntoWords:
- man kan skrive en tekst, som iPad'en læser højt
- man kan få læst tekst fra fra fx internettet højt
- man kan fotografere tekst fra en bog, som så kan læses højt

Programmet findes også til en almindelig computer - og alle med UniLogin i Gladsaxe kan bruge det.

mandag den 31. marts 2014

4.c var også en tur rundt på bloggen

 


4.c var også en tur rundt på bloggen og valgte at fortælle klassen om fire links, som de slev syntes, de kunne bruge til noget i deres fritid og i deres undervisning.
De fortalte om
- Hvad må jeg på nettet? Handler om rettigheder, hvad må man med billeder, kopiering osv
- Palles gavebod. Her ligger en masse sjove ting, du kan bruge i din fritid, fx Minecraft, boganmeldelser m.m.
- Små film om grammatik. Her kan man få forklaret grammatik på en sjov og en anderledes måde.
- Mediepatruljen. Her kan man altid gå ind og se, hvad mediepatruljen lige har beskæftiget sig med.

mandag den 17. marts 2014

Rundt på bloggen

I denne uge er 6.a og 6.c på Tour de Blog. Gode links til undervisningen bliver anbefalet til deres klassekammerater.
Her kan du selv finde relevante links:
Skovbrynet Skoles elevblog